UNDSKYLD // Billeder fra en vild weekend i Cannes!

Posted i: TRAVEL
UNDSKYLD!! Jeg kan ikke huske hvornår der sidst er gået så mange dage mellem, at jeg har opdateret min blog. Jeg har simpelthen haft de skønneste dage i Cannes med den perfekte kombination af afslapning, fest og godt selskab.

Mine forældre havde jo sølvbryllup i tirsdags, og i den anledning havde min far planlagt den helt store overraskelse til min mor. Hun troede, at de to skulle ud og rejse sammen, men da hun lander i Nice står min bror, Andres og jeg klar til at tage i mod dem. Vi er landet med flyveren 20 minutter før. Bagefter går vi op til Joe & The Juice og her står 10 af mine forældres bedste venner og familie – herfra har der bare været fuld fart på med at fejre dem.

Torsdag blev brugt ved pool, mens vi om aftenen var ude at spise. Fredag var vi på Gotha Beach – den fedeste beach club i Cannes. Her var det bare tid for afslapning, (sol)badning, og en virkelig lækker frokost, inden musikken blev skruet op og den stod på kolde øl og cocktails i poolen. Dagen blev selvfølgelig rundet af, med endnu et lækkert restaurant besøg.

Lørdag blev der shoppet løs i Cannes, og spist en hyggelig frokost i Golf Juan. En lille by lidt uden for Cannes, som stort set er fri for turister, og som er super hyggelig. Om aftenen havde min far bestilt bord på Baoli, som er den hotteste restaurant i Cannes, som mens man spiser udvikler sig til natklub. Vi fik det lækreste mad, og netop som forretten var serveret blev der sat gang i det vildeste fyrværkeri. Det satte for alvor gang i festen, og der blev danset til langt ud på natten.

Søndag stod i tømmermændenes tegn, men vi fik nydt en lækker frokost i Nice og gået en tur i den gamle bydel inden vi igen sad ombord på flyet, overvældet over en helt fantastisk forlænget weekend i det sydfranske!

Så som I kan høre, har der været fart på og ikke så meget tid til bloggen. Det bliver der lavet om på nu :-*

// Josephine

// Josephine

Follow my journey:
Facebook here
Bloglovin here
Instagram here
Youtube here
Snapchat: Jhelbrandt

Synes godt om

Kommentarer