SUND TORSDAG // FRISK FANGET RØDSPÆTTE
Ugens “sund torsdag”-ret er rigtig sommermad. Jeg får det ikke særlig ofte, men jeg elsker det. En hel rødspætte serveret med små nye danske kartofler og lidt persillesovs.
Til 2 personer:
2 friskfangede rødspætter
1 æg
2 spsk. rasp
2 spsk. mel
salt og peber
olie til stegning
persille
kartofler – helst nye
1 citron
Fremgangsmåde:
Lav en tallerken med et sammenrørt æg og en anden tallerken med godt blandet mel, rasp, salt og peber.
Rens rødspætterne grundigt, tør dem i et stykke køkkenrulle.
Vend først rødspætterne i æggeblandingen og derefter i mel/rasp-blandingen.
Steg rødspætterne på begge sider på en pande og anret dem med nye kartofler, citron og persille.
Sund erstatnins for paneringen:
I stedet for hvedemel og raps kan du panere rødspætterne i quinoamel eller majsmel, som er sundere end hvedemel. Hvis du bruger majsmel, får paneringen en flot gul farve.
Sund erstatning for persillesovs:
Skyr
Hvidløg – presset
Persille – hakket
Salt og peber
Bland og server til rødspætterne.
Det tager lidt tid at lave, men det smager fantastisk og hvis du ikke går amok i kartofler, men nøjes med et par stykker, så er det super sundt og indeholder ikke ret mange kalorier.
// Josephine