READY FOR TAKEOFF // KUALA LUMPUR

Posted i: TRAVEL

Holder I bare ferie? Sådan lød det fra min undrende veninde, da jeg snakkede med hende for et par dage siden. Og selvom det måske godt kan se sådan ud på de sociale medier, er det altså ikke tilfældet. Indrømmet så er det måske heller ikke timerne foran computeren, messedage eller møderne med vietnamesiske virksomheder, der pryder min snapchat aller mest.

Udover at jeg driver min blog, skriver jeg rejseartikler til danske medier, og så er vi begyndt at arbejde på et større projekt, der måske skal blive til en virksomhed, vi skal drive på længere sigt.

Så selvom der selvfølgelig bliver brugt en masse tid på at opleve verden, nyde solen og svømme i poolen, så er der altså alligevel langt til ren ferie - og heldigvis for det! Jeg ville slet ikke kunne holde ud, at være på ferie så længe. Jeg har brug for noget at stå op til, gå i gang med og fuldføre. To-do listen er stadig lang, selvom jeg er flyttet til Vietnam. Det er bare business and pleasure på en mere fri måde og lidt færre timer om dagen, end det var der hjemme.

De frie rammer giver heldigvis også plads til en forlænget weekend-getaway. Efter tre måneder i Vietnam er rejselysten heldigvis stadig på sit højeste - og i dag fortsætter udforskningen af Sydøstasien. Andreas og jeg har nemlig booket fire overnatninger i Malaysias hovedstad Kuala Lumpur.

Selvom både Andreas og jeg har været i Malaysia før, har ingen af os endnu udforsket hovedstaden. Hvis der sidder nogen med tips, do's and don'ts til Kuala Lumpur, modtages de derfor med kyshånd :-)

// Josephine

Følg min blog:
Facebook her
Bloglovin her
Instagram her
Snapchat: Jhelbrandt

// Josephine

Follow my journey:
Facebook here
Bloglovin here
Instagram here
Youtube here
Snapchat: Jhelbrandt

Synes godt om

Kommentarer

kamillahaaland
kamillahaaland,
Kuala Lumpur virker helt fantastisk!
nouw.com/kamillahaaland