MIT AFSLAPPEDE SOMMER-LOOK

Jeg elsker når vejret indbyder til et hurtigt outfits. Sådan et der ikke kræver flere lag, men som bare er lige til at kaste på. inden man hopper ud af døren. Derfor er min nye jumpsuit også en ny sommerfavorit. Jeg købte den på udsalg i Zara, inden jeg tog på ferie, og jeg har virkelig nydt at chille rundt i det her simple, afslappede og hyggelige outfit.

Apropos ferie så er jeg hjemme fra Frankrig og har brugt dagen på vores altan sammen med Andreas. Jeg nyder virkelig at kunne være udendørs og hjemme på samme tid, her på vores lille oase midt i København. Her er godt nok ikke samme udsigt som fra vores ferielejlighed i Cannes, men her er skønt!

Den kommende uge står på en helt masse arbejde, det sidste bryllupsplanlægning, træning, træning, træning og naturligvis nogle gode sommeraftner i København. Jeg nyder virkelig den feriestemning og ro, der har lagt sig over vores kære hovedstad. Det er rart - i hvert fald for en stund.

// Josephine

Follow my journey:
Facebook here
Bloglovin here
Instagram here
Youtube here
Snapchat: Jhelbrandt

Synes godt om