Den helt store kærlighed-ferie er gået i gang, og vi er ankommet til Milano. Hvis du læste med på bloggen i går, så ved du at vi er taget afsted for at besøge vores kommende bryllups-location. Hvis alt er som på billederne, så bliver det i hvert fald dér, at vi næste år skal sige ja til hinanden og fejre vores bryllup.
De første to dage her i Italien er vi checket ind på et hotel lidt nord for Milano, hvor vi bare skal slappe af (så meget som sommerfuglene i maven nu tilladder det,) inden vi i morgen tager lidt mere nord, for at besøge vores kommende wedding-venue. Det har altid været min store drøm at holde mit bryllup i Italien, og til mit held så var Andreas heldigvis mindst lige så vild med ideen, da jeg foreslog det, kort efter at havde friet til mig.
Men.. Da vi så begyndte på planlægningen af vores kærligheds-bryllup, så gik det også hurtigt op for os, drømmen om et bryllup i Italien ikke kun er fyldt med positive gevinster, men også rummer nogle ulemper, som man i hvert fald skal overveje og tage højde for, når man beslutter sig for hvor man vil giftes.
I stikordsform har jeg forsøgt at ridse nogle af fordelene og ulemperne op ved et bryllup i udlandet, måske til brug for andre, der står i samme situation som os, og lige nu er ved at overveje hvad eller måske nærmere hvor, der er det rigtige for dem.