MIN POLTERABEND I BILLEDER

Posted i: WEDDING

HOLD NU KÆFT EN FEST! I lørdags blev jeg overrasket af de skønneste damer i mit liv, der havde arrangeret min polterabend. Jeg stod op her hjemme og troede, at jeg skulle hjem og besøge mine forældre sammen med Andreas, men da vi kom ind i køkkenet, var der pyntet op, lavet brunch og alle de dejligste damer stod der og smilede til mig.

Det er en vanvittig følelse, at blive taget imod til sådan en surprise fest. Jeg har aldrig prøvet det før, og blev helt overvældet over at se alle de dejlige ansigter samlet, storsmilende og klar til fest.

Jeg blev straks pyntet med et 'bride to be-bånd,' 'bride-to-be' tatoveringer, blomsterkrans og lyserøde bånd i håret, og så startede vi med at spise brunch på terrassen i solen. Jeg lagde ud med at præsentere alle omkring bordet, da alle ikke havde mødt hinanden før, og derefter fik jeg foræret et polterabend rescue kit! Genial ide. I posen lå bl.a. en vifte, et lille sæt beer-pong, lidt til at smukkesere mig med, hvis hår eller makeup skulle drille i løbet af dagen, Panodil til dagen efter, et ingefærshot til dagen efter, en ansigtsmaske til dagen efter, mit yndlings slik, en vandpistol, tyggegummi, tandbørste og en håndcreme. Intet kunne nu gå galt!

Da vi var færdige med at spise, blev vi hentet i en lille minibus, som pigerne have pyntet virkelig fint op - og helt i min ånd var der linet op med en lille, kold flaske champagne til os hver at starte på. Flaskernes størrelse mindede om en øl, men jeg bryder mig ikke om øl, så lyserød champagne var lige mig!

Bussen blev hurtigt forvandlet til en party-bus, for med en genial playliste på højtaleren, har jeg svært ved at sidde stille. Derfor gik turen dansende gennem byen til vi endte på Baby Baby bar på Refshaleøen. Her var der lagt op til afslapning i solen, en tur i havet og rosé vin. Det var super huggeligt. Jeg var stadig ret overrasket over deres 'surprice,' og det var perfekt at have tid til at sidde der i solen og få snakket med dem alle sammen. Det var en god måde lige at lande i hele oplevelsen på.

Derfra gik turen - endnu engang dansende i minibus, videre gennem København. Der blev disket op med de lækreste kolde drikkevarer, serveret i cocktail jars, der gjorde, at de var perfekte til at danse rundt med, man kunne nemlig ikke spilde. Næste stop var Kongens Have, hvor vi spiste frokost inden vi skulle igennem en række sjove lege. Først spillede vi croquet - i foråret inviterede jeg alle mine veninder til spilledag, da det var min fødselsdag, jeg elsker nemlig at spille, så det var en helt perfekt aktivitet for mig.

Derefter skulle pigerne i hold klæde mig i den smukkeste brudekjole, lavet af toiletpapir og hvad de ellers kunne finde i naturen.

Efter et par gode timer i Kongens Have gik turen endnu engang videre i vores lille partybys. Der var flere lækre kolde drikkevarer klar til os, og jeg var egentlig ret imponeret over, at de blev ved med at kunne diske op med kolde drikkevarer i alle mulige lækre varianter. Når man som mig ikke drikker øl og synes, at cider hurtigt bliver for sødt, så kan det godt være lidt omstændigt at skulle blive ved med at finde på nye ting at skulle drikke, hvis man samtidig ikke har en hel bar til rådighed. Den opgave havde de løst virkelig imponerende, og vi drak de lækreste kolde sager hele dagen.

Næste stop på ruten er jeg faktisk ikke helt klar over hvor var. Rødovre tror jeg. Vi endte i et game center, hvor vi skulle køre lokumsræs. Det var skide sjovt - og hamrende svært. Jeg slog mit ben ret voldsomt, men mærkede det heldigvis først rigtig søndag morgen.

Derefter blev jeg sat på en stol med bind for øjenene, og så blev jeg bedt om at skulle mærke på mine veninder én efter én, og så gætte hvem det var jeg havde mellem fingrene. Jeg er ret godt i gang, det går godt for mig - og så pludselig. Der bliver tændt et eller andet gak musik, en røgmaskine går i gang, mine veninder begynder at grine og så falder 10'øeren også for mig. En stripper. Jeg tror virkelig, at jeg er den af alle mine veninder, der synes, at en stripper er mindst lækkert, og det var formegentlig præcis derfor, at de synes, at det var sjovt at udsætte mig for.

Da jeg lige var kommet mig ovenpå en meget nøgen, meget svedige oplevelse, så hoppede vi igen ombord i den lille bus og blev kørt ind tilbage til byen. Turene i bussen var næsten min favorit-tid på dagen. Tænk at det kan være så sjovt at danse i en bus - men altså, lidt god musik på højtaleren, en kold drink i hånden og så alle mine piger omkring mig - så kan det jo altså bare ikke blive sjovere.

Næste stop på ruten var en drink med udsigt over Københavns Kanaler. Da vi havde drukket den var det tid til aftensmad, og den blev indtaget med et par gode flasker rødvin. Efter middagen skulle jeg igennem en quiz. Alle pigerne havde skrevet en lille seddel med en pinlig eller sjov historie fra deres liv, og så skulle jeg gætte hvilke historier, der passede på hvilke piger. Et forkert gæt kostede mig et shot, men gættede jeg rigtigt, kunne jeg få lov til at dele et shot ud istedet. Det var virkelig en sjov leg, hvor der kom nogle gode historier på bordet og en helt masse grin.

Sidste stop på min polterabend var Søpavillonen. En natklub i København, hvor jeg endte med at danse rundt på både gulv, borde og i vindueskarme, fuldstændig som da jeg var 20 år gammel. Helt perfekt.

Jeg synes at pigerne - og særligt min bridesmaid Caroline har været helt fantastisk gode til at planlægge en dag lige i min ånd. Det er gået op for mig, at de nok har haft svært ved at fejle, for på dagen betød det ikke så meget for mig, hvad vi lavede. Bare det at være sammen med alle de her skønne piger, der alle sammen var i vildt godt humør, gjorde dagen perfekt. At de så rent faktisk har formåret at gøre dagen så personlig, og har ramt så meget plet på, hvad det er jeg godt kan lide, synes jeg bare er virkelig betænksomt, og det gør mig vildt glad og taknemlig!

Hold op hvor skal man altså bare huske at værdsætte, de dejlige mennesker man har i sit liv. <3

Hvis du vil se mere fra min polterabend, så ligger den en helt masse video under mit 'Bride To Be' highlight på Instagram. @josephinehelbrandt

// Josephine

Follow my journey:
Facebook here
Bloglovin here
Instagram here
Youtube here
Snapchat: Jhelbrandt

Synes godt om

Kommentarer