JULESTRESS & NYTÅRSKOLE

Posted i: LIFESTYLE

.. Der har været lidt stilhed her på bloggen de sidste par dage, men jeg har simpelthen været på farten non stop! Arbejde, julegaveshopping, saunagus (det skal jeg snart fortælle jer mere om) og juletivoli. Ikke dårligt – men det betyder også, at der ikke har været så meget tid til at få opdateret min blog.

Julegaverne er nu på plads, jeg får et par dages julefri her fra i eftermiddag af og jeg er nu 100% i julestemning og mere end klar til juleaften i morgen! Jeg glæder mig faktisk ret meget! I år skal julen holdes hos mine forældre med HELE familien. Yup, der er ikke et eneste familiemedlem, der ikke kommer, så vi bliver 18 mennesker. Crowded men også helt vildt hyggeligt. Det er da ret fantastisk, at skulle være sammen med hele sin familie juleaften.

.. Det eneste der forstyrre julefreden i min mave, er den mindre tøjkrise der allerede er opstået her op til nytår. Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal have på nytårsaften. Jeg har masser af smukke sorte kjoler, men når jeg nu har valgt at mit outfit ikke må været sort i år, så er det sku lidt svært. Alle kommer i sort, så det vil jeg gerne prøve at undgå, men det er bare som om at alle de flotteste kjoler kun kommer i sort. hmm.. Nogen der har en god ide til, hvor jeg kan lede efter en lækker og lidt anderledes kjole? Jeg er i hvertfald i gang med at lede med lys og lygte, og jeg lover, at der også kommer en lille nytårskjole-guide til jer på den anden side af jul. (Og husk at der er julegave-giveaway på bloggen i morgen)

Her er lidt billeder fra i går, hvor jeg var i juletivoli og på Nimb med min mor. Er man ikke i julestemning endnu, er det virkelig bare en gåtur gennem haven der skal til, så lover jeg dig at du bliver klar til at gå all in på julen i morgen!

// Josephine

Follow my journey:
Facebook here
Bloglovin here
Instagram here
Youtube here
Snapchat: Jhelbrandt

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229