JEG VIL MERE END AT STÅ FORAN KAMERAET

Det er rigtig sjovt, at læse tilbage om drømme og planer jeg havde i 2010, og så se at jeg er i fuld gang med at leve de drømme, jeg drømte om.

Min søndag bliver i dag brugt på at rydde op i gamle papier og mapper. Midt i al rodet fandt jeg min mappe med gamle artikler, der er blevet skrevet om Queen Of Scandinavia og jeg gennem tiden. Jeg faldt over den her artikel, som jeg synes er sjov at kigge tilbage på. Den er skrevet i sommeren 2010 lige efter, at jeg er kommet hjem fra Tyrkiet, hvor jeg vandt den internationale skønhedskonkurrence “Miss Exclusive Of The World” Dengang gik jeg stadig i gymnasiet og havde kunne håb og drømme for, hvad de næste år skulle byde på. Det er sjovt at se tilbage, og læse hvilke tanker jeg gjorde mig dengang, og så se at de ting jeg drømte om er virkelighed i dag.

Jeg har altid fundet det meget sjovere at stå bag kameraet og få ting til at ske, end at stå foran det som model. Men at min rolle som producer og arrangør skulle komme til at fylde så meget, at jeg startede min egen virksomhed og har levet af faget i snart fire år, havde jeg aldrig troet. Det har medført så mange fantastiske oplevelser, og jeg har mødt så mange skønne og dygtige mennesker.

Derudover er det sjovt at læse, at ikke bare interessen for at skabe, planlægge og få ting til at ske er blevet en del af min hverdag, men også drømmen om at studere journalistik er jeg i fuld gang med at udleve. Det er fedt, når drømme og mål bliver til virkelighed, og at man får skabt en hverdag for sig selv, som gør, at man kan stå op og være glad og motiveret (næsten) hver dag 😉

Et par happy vibes fra mig på en rolig søndag!

// Josephine

// Josephine

Follow my journey:
Facebook here
Bloglovin here
Instagram here
Youtube here
Snapchat: Jhelbrandt

Synes godt om

Kommentarer