Forkælelsesweekend i Sverige

På sådan en kedelig og grå onsdag drømmer jeg mig tilbage til forrige weekend, hvor jeg var på årlig spaweekend med min mor. Hvert måned overfører vi penge til en fælles konto, og dem bruger vi så en gang om året på en mor-datter-spatur! Virkelig en god tradition 😉

I år gik turen til Tylosand i Sverige, hvor vi boede på Hotel Tylosand. Et virkelig dejligt hotel, med verdens smukkeste udsigt, et virkelig dejligt spa-område og et helt fantastisk køkken!

Hotellet er indrettet moderne, og en del af værelserne har udsigt over stranden, klitterne og havet. Det er virkelig et smukt syn at stå op til! Hver dag spiste vi alle tre måltider i hotellets restaurent, og det var helt fantatisk. Der er virkelig nogle kokke i det køkken der kan finde ud af at lave mad.

Under vores ophold fik vi trænet hver dag i deres fitnesscenter, som har den samme udsigt som det værelse vi boede på. Det var ret fantastisk at løbe på løbebåndet og samtidig kunne nyde den smukke udsigt. Med al den træning var der selvfølgelig også behov for nogle afslappende behandlinger. 😉

Under vores ophold fik jeg en 80 minutters aroma massage, som fik mig helt ned i gear! Det var virkelig en god oplevelse, med en rigtig dygtig behandler, der fik løsnet alle mine spændinger.

Min mor fik en særlig massagebehandling, som er udviklet på Hotel Tylosand. Det er en behandling der både får dig til at slappe af, men som samtidig giver dig ny energi. Hun så også jævnt tilfreds ud, da hun var færdig med sin behandling ;-)

Tylosand ligger kun 2 timer fra København, så det er et ideelt sted at tage hen på forkælelsesweekend! Det giver et fantastisk engeri-boost, ny energi og så er det bare virkelig lækkert med et afbræk fra hverdagen.

// Josephine

// Josephine

Follow my journey:
Facebook here
Bloglovin here
Instagram here
Youtube here
Snapchat: Jhelbrandt

Synes godt om

Kommentarer