ET BAD MED PICASSO, FYNS BAZAR OG KÆRLIGHED ER OPSKRIFTEN PÅ MIN FANTASTISK WEEKEND

Posted i: SUND TORSDAG

.. Min weekend har været intet mindre end fantastisk. Også selvom den har stået på eksamensskrivning både fredag, lørdag og søndag. For at lette skriveprocessen lidt har jeg siddet sammen med mine to skønne veninder Maria og Christine, og det gode selskab og vores hyggelige pauser har gjort weekenden helt vildt hyggelig.

Fredag mødtes vi og fik skrevet det meste af dagen. Om aftenen lavede Christine sund mad til os andre – en fantastisk ret! Jeg deler opskriften med jer i mit “Sund torsdags-indlæg” på torsdag! Efter maden spillede vi spil og så film, inden vi alle sammen gik hver til sit for at sove. Lørdag mødtes vi så alle tre igen i fitness kl. 09!!!? Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så tidligt oppe på en lørdag, men med træningstøjet på og solen der skinnede virkede det pludselig som verdens bedste ide! Vi fik trænet og kunne derefter køre en tur i Bazaren her i Odense. Jeg har ikke været der før, men de har simpelthen så mange lækre ting. Vi købte en masse lækre nødder, frugt og bær inden vi kørte hjem til mig for at skrive videre. Senere holdt vi en pause mens vi spiste frokost i solen og fik handlet ind til en frisk og lækker kyllingsalat. Lørdag aften smed vi os alle tre i min sofa med vaniljeis og friske jordbær til ikke bare én men to søde kærlighedsfilm 😉

I dag har vi så brugt formiddagen på et loppemarked nede i havnen. ALT var simpelthen så billigt – der kan nordsjællands loppemarkeder altså ikke følge med. Lækre ting og fine brands til 10, 20 og 30 kroner! Jeg fik gjort mig nogle gode køb. Bl.a. en bog om træning og sund kost, som jeg håber at kunne få lidt inspiration fra.

Nu står den igen på skriverier. Maria og Christine er allerede gået i gang, så jeg må hellere også få sat min dybetallerken med koldskål fra mig og gribe “I bad med picasso” nu skal jeg nemlig skrive om, hvordan man bliver mere kreativ.. Jeg føler mig ikke særlig kreativ på denne søndag – men mon ikke snart det er tid til endnu en pause. Jeg har hørt at is-spisning skaber kreative tanker 😉

Åh. Alt for meget mad i denne weekend – men vi mødes i fitness igen i morgen, så vi kan få rystet weekenden af os.

// Josephine

// Josephine

Follow my journey:
Facebook here
Bloglovin here
Instagram here
Youtube here
Snapchat: Jhelbrandt

Synes godt om

Kommentarer