DETOX BEHANDLING FØR MIT BRYLLUP

Posted i: BEAUTY

Inden brylluppet har jeg rendt til et hav af behandlinger, fælles for de fleste er, at de har været medvirkende til forbedring af mit look i ansigtet. Altså smukkere hud, længere vipper osv. Men hele min krop trængte også til en tur, og derfor bookede jeg tid til en detox kropsbehandling hos EcoTrip på Nørrebro.

Da jeg kom blev jeg straks ført ind i et lokale, hvor der stod et varmt fodbad klar til mig. Den perfekte måde at komme helt ned i gear - det varme velduftende vand får virkelig roen til at sænke sig. Sammen med fodbadet fik jeg en syrlig detox-drik, der skulle drikkes samtidig.

Da jeg for alvor var afslappet, startede behandlingen med en virkelig lækker omgang fodmassage - med fokus på de særlige punkter under fødderne, der har kontakt til kroppens udrensende organer. Det var virkelig rart bare at kunne læne sig tilbage midt i alle bryllupsplanlægningen og bruge tid på sig selv og sit velvære.

Efter en lækker fodmassage, blev jeg ført ind på en briks. Her startede vi med tørbørstning af hele kroppen. Jeg har ikke prøvet tørbørstning før, men læst SÅ meget om det på blogs og i modeblade. Det var ikke vildt behageligt mens det stod på, men det gjorde heller ikke ondt, og det efterlod min hud dejlig blød bagefter.

Til slut fik jeg en lækker massage over hele kroppen, der blev afsluttet i ansigtet. Ansigtsmassage er virkelig undervurderet og behandleren hos EcoTrip var virkelig dygtig. Det var så lækkert!

Jeg ved ikke om jeg egentlig oplevede en detox fornemmelse, men der er ingen tvivl om, at jeg kom fuldstændig ned i gear. Jeg havde overhovedet ikke lyst til at behandlingen skulle stoppe, for det var så dejligt afslappende. Da jeg forlod klinikken havde jeg en virkelig dejlig og afslappet følelse i kroppen.

Alle kommende brude - og kvinder i det hele taget, bør virkelig tage et break fra hverdagen engang imellem og lade sig indhylle i ren selvforkælelse, velvære og afslapning. Det gør så meget godt for både kroppen tilstand, men også for den mentale tilstand.

Det er i hvert fald helt sikkert ikke sidste gang, at jeg lader mig synke ned i roen hos EcoTrip!
Hvis du vil læse mere om deres behandlinger, kan du gøre det på deres hjemmeside - her.

// Josephine

Follow my journey:
Facebook here
Bloglovin here
Instagram here
Youtube here
Snapchat: Jhelbrandt

  • Posted i: Posted i: BEAUTY

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229