Det er jeg for grim til

Det er jeg for grim til. Den sætning er min hade sætning nummer ét, og jeg er så træt af at høre den. Desværre sker det alt for ofte, når jeg er med Queen Of Scandinavia rundt i Danmark for at caste. .. Og jeg hører den fra alle typer af piger!

Hvad er det for noget med at gå og kalde sig selv grim? Helt ærligt? Vi lever i en verden hvor modemagasiner, tv-serier, instagrammere og bloggere udstiller det perfekte liv, som “normale mennesker” altid vil føle, at de ikke kan leve op til. Og med øget brug af sociale medier kan vi alle sammen blive udsat for en bitter kvinde, der bag en computer, fra den anden side af verden kommentere vores billede og kalder os grimme. Verden er i mod den naturlige smukke kvinde, og tiden gør det nærmest umuligt for en ung pige at føle sig god nok. Hvis vi i denne verden ikke er vores egen bedste ven, hvem skal så være det?

Regel nummer ét må være, at du som minimum skal være sød over for dig selv. Og det er du ikke, når du kalder dig selv grim! Synes du, at der et et par killo for meget på sidebenen, at din hud godt kunne være glattere, eller at dine tænder sidder lidt for skævt? Helt fair. Vi har alle sammen små ting ved os selv vi gerne ville have var anderledes, men de små ting gør dig ikke grim!

Det her er indlæg er måske lidt anderledes end det jeg normalt ligger ud, men helt ærligt! Jeg bliver så frustreret, når jeg står overfor en ung kvinde der kalder sig selv grim. For helt ærligt, hvem har besluttet, at du var grim? Hvad nu hvis jeg synes du var smuk?

Jeg synes i stedet vi skal blive meget bedre til at acceptere hvordan vi er, og nyde det som er særligt ved os. Når jeg ser pigerne til Queen Of Scandinavia, fokusere jeg altid på hvad der er unikt ved dem. Det handler ikke om at finde den pige, der har de længste ben, den flotteste hud eller den fladeste mave. Det handler om at finde en pige, der skiller sig ud og som har noget særligt over sig. Det kan lige så meget være udstråling, som det kan være det fysiske ydre.

Så næste gang du kigger dig i spejlet, så fokuser på de positive ting. Jeg vil væde med, at du har noget, som veninderne ikke har. Lige som, at de har noget du ikke har. Og hvis der er noget, du er utilfreds med, og som kunne være årsag til, at du kalder dig selv for grim. Så gør noget ved det!

Og til sidst! Lad os lige alle sammen blive enige om, at det er ok at synes man selv er god nok eller måske lige frem smuk!

// Josephine

// Josephine

Follow my journey:
Facebook here
Bloglovin here
Instagram here
Youtube here
Snapchat: Jhelbrandt

Synes godt om

Kommentarer