COSTA RICA ROADTRIP // MANUEL ANTONIO

Posted i: TRAVEL

Da jeg planlage vores tur op langs Costa Ricas stillehavskyst, havde jeg mange overvejelser omkring Manuel Antonio. Jeg læste på nettet, at det er en af de smukkeste naturparker i verden, at det er det sted på jorden med størst biodiversitet, men også at det skulle være godt besøgt af turister. Jeg gider virkelig ikke vade rundt skulder mod skulder med et hav af turister, når jeg rejser, så derfor var jeg virkelig meget i tvivl, om det var tiden værd at stoppe et par dage i Manuel Antonio.


Det endte med, at vi valgte at tage chancen. Det virkede tosset at være så tæt på så naturskønt et område, og så ikke lige svinge et smut forbi, og det er jeg virkelig glad for, at vi gjorde. Det er turistet, men jo tidligere på dagen du besøger parken, jo færre andre besøgende er der. Vi startede med at gå en tur i parken på egen hånd, og så både et dovendyr langt oppe i en trækroner og et hav af aber, inden vi nød et par timer på stranden og en tur i havet. Det er virkelig nogle vanvittigt smukke strande, du finder i parken, og særligt dem skal du komme tidligt for, hvis du vil have dem bare nogenlunde for dig selv.

Lidt op af formiddagen havde vi en aftale med en lokal guide. Vi overvejede egentlig at aflyse, for nu havde vi jo set det meste af parken på egen hånd, men nu er vi lykkelige for, at vi alligevel ikke gjorde det. At besøge Manuel Antonio med en dygtig lokal guide er virkelig en helt anden oplevelse, end at gå en tur på egen hånd. Vores guide var trænet til at spotte dyr, vi aldrig selv ville have opdaget, og så havde han en professionel kikkert med, som betød at vi kunne se de mange spændende dyr meget tættere på.

Udover at give os et unikt, close-up blik på et hav af dyr vi aldrig havde set før, kunne han også fortælle rigtig meget om dyrerne, om parken og om Costa Ricas historie. Han fortalte uden filter om landets politiske situation, om den voldsomme korruption, det gratis sundhedsvæsenet og om landets tilgang til miljøet (som ikke er så lyserød og positiv, som de forsøger at fremstå.) De timer vi brugte sammen med vores guide 'Halcon Tours' var helt klart de mest spændende og informative timer på hele vores tur op igennem Panama og Costa Rica.

Jeg vil varmt anbefale at man booker en guide i forvejen, og vil du være sikker på at få en rigtig god guide, kan du fange "vores guide" via hans hjemmeside - her - eller på WhatsApp: +50689241714

Selve Manuel Antonio by er ikke noget særligt, men du kan finde en håndfuld gode restauranter og et hav af hoteller i forskellige prisklasser. Jeg vil anbefale to nætter i byen, så har du set det du skal :-)

// Josephine

Follow my journey:
Facebook here
Bloglovin here
Instagram here
Youtube here
Snapchat: Jhelbrandt

  • Posted i: Posted i: TRAVEL

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229