Celine vandt QOS i dag er hun model for bl.a. Loreal, Kenzo og Malene Birger

Posted i: WORK

Den største oplevelse i mit liv,” “Jeg kunne leve af at gøre det her hver dag” og “Jeg havde aldrig drømt at opleve noget så fantastisk.

Citaterne kommer fra flere af de piger, der har deltaget i Queen Of Scandinavia gennem tiden. For nogen af pigerne var det en stor oplevelse at deltage i finalen, og for dem der har vundet, har Queen Of Scandinavia ført til endnu større oplevelser på den internationale scene. Men Queen Of Scandinavia kan føre til meget mere. For en lang række af de piger der har deltaget i og vundet Queen Of Scandinavia, har konkurrencen åbnet døre og ført til en modelkarriere i både ind-og udland.
Hvert år holder modelbureauer fra hele verden øje med, hvilke piger der går på Queen Of Scandinavias catwalk. Deltagelsen i den danske skønhedskonkurrence har for mange ført til en professionel modelkarriere.

Som eksempel kan Queen Of Scandinavias model Sofie-Maria nævnes. Hun har arbejdet som model i flere måneder i Indien for et internationalt bureau. Et andet eksempel er Louise Mørk der var Queen Of Scandinavia-finalist i 2012. Sidste år brugte hun sin erfaring fra konkurrencen til at vinde den danske udgave af “Danmarks næste top model,” der i dag har ført hende videre til nogle af de mest eftertragtede modeshows under Copenhagen Fashion Week, samt modeserier for flere store brands. Sonja Davidsen der var finalist i Queen Of Scandinavia 2013 er gennem sin deltagele blevet et kendt ansigt på færøerne, hvor hun kommer fra, og hun fortæller, at Queen Of Scandinavia har ført til så mange modeljobs, at hun i dag kan leve af sit smukke ydre.

Sidste onsdag, i dag og de næste to onsdage kan du her på bloggen læse om fire af de piger, der har vundet Queen Of Scandinavia gennem de sidste år, og om hvordan det er gået pigerne i den eftertragtede og hårde branche siden. Læs om Katrine der vandt i 2010 her.

Celine Alrø – Vinder 2011

I 2011 var Celine en af de 15 smukke piger, der gik på catwalken til finalen på Queen Of Scandinavia. Da showet sluttede, stod Celine tilbage som vinder med titlen som Top Model Of The World Denmark 2011. Et par måneder efter det store show i København rejste Celine til Tyskland for at repræsentere Danmark ved den internationale finale. Med stor succes placerede Celine sig på en flot fjerdeplads.

Da Celine vandt Queen Of Scandinavia, havde den smukke pige mange drømme om at komme til at arbejde som professionel model. I dag er hendes drøm gået i opfyldelse. Efter hendes deltagelse i QOS og den internationale finale i Top Model Of The World blev hun kontaktet af Unique Models hvor hun i dag er på kontrakt. Celine har i dag lavet mange store jobs for brands som bl.a. Loreal og Kenzo.

Den smukke pige fra Horsens er også altid at finde på catwalken under Copenhagen Fashion Week hvor hun går nogle af de mest eftertragtede shows som eksempelvis Malene Birger.

Selvom Celine i dag arbejder som professionel model med stor succes formår hun stadig at holde fødderne på jorden og være taknemlig og glad for hvor langt hun er kommet. Det bliver spændende at følge med i hendes karriere fremover. Jeg er sikker på at vi vil se meget mere til den jyske skønhed der både brillere på catwalk og fotos!

Se flere billeder af Celine her.

Læs med på næste onsdag hvor det handler om hvordan det er gået for en af de andre danske skønheder der har vundet Queen Of Scandinavia.

// Josephine

// Josephine

Follow my journey:
Facebook here
Bloglovin here
Instagram here
Youtube here
Snapchat: Jhelbrandt

  • Posted i: Posted i: WORK

Synes godt om

Kommentarer