AT HAVE TO LIV - OG FORSØGTE AT HOLDE BALANCEN

Posted i: PERSONAL / MY OPINION

Lige nu føles det som om, at jeg lever mit liv i to forskellige verdner. Det er både spændende og fantastisk, men det er også mærkeligt og lidt svært at balancere i.

Den første uge af min sommerferie i Danmark, synes jeg, at det var mærkeligt at være tilbage. Alt var som det gamle, det var som om, at tiden havde stået stille - og samtidig havde jeg jo oplevet så meget i Vietnam. Det var som om, at alt det jeg kendte som min egen bukselomme alligevel var uvant, og det tog mig lidt tid lige at lande ordenligt. Det lyder måske lidt modsigende, men det var også en ret mærkelig følelse. Jeg havde lige fået et "nyt liv," eller i hvert fald en ny hverdag, i et meget anderledes land, og pludselig var jeg tilbage i det gamle.

Efter et par uger hjemme i Danmark var det som om, at jeg aldrig havde været væk, og mit asiatiske eventyr føltes pludselig meget langt væk - og netop som roen for alvor var indtrådt, så var det tid til at gå ombord på flyet og igen rejse ud i verden.

Nu har jeg været på Bali i en uge, og jeg synes stadig ikke, at jeg har vænnet mig helt til det. Det lyder måske lidt mærkeligt, at man skal vende sig til at være på en paradis ø med smuk natur og høj sol, men sådan er det altså. Jeg er her ikke bare på ferie, og derfor er det igen tid til at få noget, der minder om en hverdag op at køre, i noget der føles som en helt anden verden. Det er lidt som at starte forfra igen og igen.

Anyway - jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med det her indlæg. Jeg tror bare, at jeg ville dele mine tanker. Måske er der andre, der har prøvet at bo i udlandet, vende hjem for en kort stund og rejse ud igen, som kan relatere til det? I andre må bare ryste på hovedet ;-)

Jeg synes i hvertfald det har været mærkeligt at rejse sådan frem og tilbage imellem noget, der føles som to forskellige verdner - to forskellige liv.

Udover det så er Bali skøn! Befolkningen er så imødekommende, vejret er fantastisk og lige nu bor vi et helt vildt smukt sted, i en lille landsby uden for Ubud. Måske I har set med på Snapchat? Jeg glæder mig til at lande ordenligt, så jeg kan tage al den skønhed og positive-vibe, som Bali er fuld af, helt ind.

Rigtig god weekend :-*

// Josephine

Follow my blog:
Facebook here
Bloglovin here
Instagram here
Snapchat: Jhelbrandt

// Josephine

Follow my journey:
Facebook here
Bloglovin here
Instagram here
Youtube here
Snapchat: Jhelbrandt

Synes godt om

Kommentarer

Nikki Lund,
Det må føles ret ambivalent! Jeg håber dog snart, at du falder lidt til ro på Bali 😊
Kram,

http://nikkilund.dk
nikkilund.dk