3 MUST TRY RESTAURANTS IN HONG KONG

Posted i: TRAVEL

Jeg havde en virkelig dejlig tur til Hong Kong, men jeg må også indrømme, at jeg synes, det kan være svært at finde de gode spisesteder, hvor man ikke gør sit forarbejde. Ej hvor har jeg spist meget kedelig med i Hong Kong - og det er ærgerligt, for byen svømmer i lækre spisesteder og cool restauranter.

Da jeg var i Hong Kong i 2016 lavede jeg en '3 restauranter du skal prøve i Hong Kong'-guide. Jeg ærger mig også helt over, at jeg ikke selv fik kigget på min liste fra 2016, før jeg tog afsted i denne omgang, for de taco's jeg har på listen var for vilde! Hvis du vil se mine favoritter fra dengang, kan du se læse indlægget - her.

Anyway. Her kommer en opdateret guide til tre restauranter i Hong Kong, som du virkelig ikke må snyde dig selv for!

Samsen

Samsen - Thai Restautant anbefalet i Michelin guiden både i 2018 og i 2019.

68 Stone Nullah Ln, Wan Chai, Hongkong

Jeg kom tilfældigvis forbi Samsen en eftermiddag. Det så voldsomt lækkert ud, men desværre var køkkenet allerede lukket, og jeg kunne ikke få lov til at bestille. I de efterfølgende dage, sad de indre billeder af stedet og maden fast på min nethinde og jeg var nødt til at tage forbi igen. Det er uden tvivl det bedste thaimad jeg nogensinde har fået! Jeg prøvede naturligvis ikke alle retterne, men den ret med oksekød, hvidløg, løg, chili og thaibasilikum, som jeg bestilte fra deres frokostmenu, var fuldstændig vanvittigt! Maden smagte fantastisk, betjeningen var effektiv og behagelig og fra min plads i baren, kunne jeg følge med i hvor fint de behandler råvarerne og har styr på hygiejnen.

Lad dig ikke skramme af den lange kø foran indgangen. Det går ret hurtigt, og der er virkelig en grund til at folk stiller sig op i den lange kø, der snor sig hele vejen omkring huset, for at kunne indtage deres frokost på Samsen - som i øvrigt også servere aftensmad, men den nåede jeg ikke at prøve. Det er ventetiden værd - og noget du SKAL prøve!

Te Quiero Mucho

Te Quiero Mucho - Mexikansk restaurant
64 Wong Chuk Hang Road, Southside, Hong Kong & 286 Queen’s Road Central, Hong Kong

Her spiste jeg en af mine første aftner i Hong Kong, og var jeg ikke flyttet til den anden ende af Hong Kong dagen efter, så var jeg helt sikkert kommet tilbage. Faktisk ærger jeg mig lidt lige nu, over at jeg ikke tog der til igen. De er rent faktisk en rejse værd. De lavede de bedste bløde taco's jeg nogensinde har smagt! Særligt dem med oksekød var helt vildt lækre!

Derudover var jeg ret vild med de hjemmelavede pink tortillachips, som jeg fik serveret sammen med min guacamole. Stilen i restauranten er super gennemført og betjeningen rigtig god.

Sohofama

SOHOFAMA
35 Aberdeen St, Central, Hongkong

SOHOFAMA er en perfekt måde, at opleve kinesisk mad, men i en mere moderne og international udgave. Hvilket passer rigtig godt til Hong Kong, som formegentlig bedst beskives som en mere moderne og internatonal af det store Kina. Deres mål er at skabe øget fokus på en sund livsstil, og derfor bruger de kun friske og økologiske råvarer, ligesom de altid forsøger at bruge lokale ingredienser, så de samtidig støtter lokalmiljøet.

Maden smagte fuldstændig fantastisk - jeg tror jeg smagte mere end 10 af deres retter, og det hele var noget, som jeg kunne have lyst til at bestille igen. Derudover er betjeningen casual og tilbagelænet, præcis som jeg kan lide det!

Når du besøger SOHOFAMA, må du heller ikke snyde dig selv for at smage en af deres virkelig fantastiske cocktails! De er virkelig lækre og serveres meget præsentabelt :-)

Bestemt et sted du må opleve!

// Josephine

Follow my journey:
Facebook here
Bloglovin here
Instagram here
Youtube here
Snapchat: Jhelbrandt

Synes godt om

Kommentarer